23948sdkhjf

Leverandørerne går udenom kæderne

Dagligvareleverandører vil nu selv sælge deres varer direkte til kunderne via nettet, fordi det er blevet alt for dyrt og besværligt at få varerne ind på dagligvarekædernes hylder.
Salget skal ske via en ny markedsplads på internettet, hvor leverandørerne får frie tøjler til at lancere deres produkter og selv kan bestemme prisen. Det skriver Børsen.

- Antallet af butikker med et bredt vareudbud bliver mindre og mindre, og det bliver vanskeligere og dyrere at nå forbrugeren. Derfor vil vi undersøge muligheden for at etablere en markedsplads, hvor man har fri adgang til forbrugeren, siger Niels Jensen, der er direktør i foreningen Dagligvareleverandørerne
(DLF), til Børsen.

DLF tæller blandt andet medlemmer som Arla, Carlsberg, Danæg, Nestlé, Stryhns og Tulip.

DLF’s nye initiativ kommer efter, at der blandt leverandørerne i gennem længere tid har været utilfredshed over de store kæder som Coop, Dansk Supermarked og købmændene i Dagrofa, der samlet sidder på mere end 80 procent af branchens samlede omsætning. Det skriver Børsen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.144